VildmarkenVildmarken

Rewilding er en videnskabelig metode til at opnå en vildere natur. Et godt sted at starte er derfor at tilegne sig basal viden om principperne bag. Og dermed er du allerede kommet til det rette sted!

Der findes desuden et hav af materialer om emnet: bøger, artikler, endda film, som kan hjælpe med at få en grundforståelse for rewilding.

Har du at gøre med et større areal, der skal rewildes, er det nødvendigt at søge ekspertrådgivning.

For at kunne måle effekten af initiativet må du starte med at lave baseline-undersøgelser. Undersøg det område, du vil rewilde og find ud af, hvad der allerede findes.

Er der truede eller beskyttede arter, som kræver særlige hensyn i starten af dit projekt? Hvad er der registreret på artsdatabaser som fx arter.dk? Der kan også være værdifuld viden at indhente hos lokale ornitologer, botanikere med mere.

Herefter etableres kontrolfelter, så du løbende kan dokumentere effekten af dine initiativer. De vil fx vise forskellen på helårsgræsning og sommergræsning, og om der er andre faktorer, som vejrforhold, der påvirker dine resultater.

Der er mange regler og love i det danske landskab: Beskyttede naturtyper, arters levesteder, fredninger, fortidsminder, nabohensyn, tinglysninger og meget andet.

Der kan derfor være mange nødvendige tilladelser og dispensationer fra myndighederne, du skal indhente, inden du kan komme i gang.

Mange kommuner stiller sig gerne til rådighed med rådgivning og dialog.

Det er naturligvis vigtigt, at økonomien hænger sammen. Mange kommuner vil kunne hjælpe til økonomisk med hegn, vådområder med mere.

Dertil kan du være berettiget til at søge tilskud til græsning hos Landbrugsstyrelsen.

Lav et budget - både for opstart og for den løbende drift. Få eventuelt hjælp fra en landbrugsrådgiver til dette.

I et landbrugsland som Danmark er hegn en forudsætning for vild natur, da de store planteædere ellers vil søge ud på markerne, hvor føden er næringsrig og let tilgængelig. Dermed mister man den gavnlige effekt, planteæderne kunne have haft på landskabet.

Hegnet er også med til at sikre det rette græsningstryk på området og at dyrene ikke går ud i trafikken eller ind i byer. Jo større indhegning, des vildere natur er der plads til, fordi antallet af arter hænger sammen med arealets størrelse.

Hvilket hegn, hvordan det skal stå, og hvor der skal være led, låger og færiste, afhænger naturligvis af mulighederne. En god idé er at alliere sig med andre, der har prøvet det før.

Selvom uroksen og vildhesten er uddøde, så lever deres gener videre i nutidens heste og kvægracer. I rewilding bruges derfor primitive og hårdføre racer - en slags proxydyr - da de langt hen ad vejen kan opfylde de samme roller i naturen.

Ekstensiv helårsgræsning uden fodring er det optimale for biodiversiteten. Én af grundene er, at mange af de arter, der har det svært i dagens natur, er udviklet i samspil med de store planteædere. De afhænger af de effekter, de store dyre har på landskabet.

Antallet af udsatte dyr skal naturligvis svare til områdets naturlige føderessourcer, og der er en række forhold i dyrevelfærdsloven, som skal følges, herunder tilsyn.

Langt størstedelen af det danske landskab er drænet. Det har siden landbrugets begyndelse handlet om at tæmme vandet, så det ikke går ud over afgrøderne. Men dermed har vi også tæmmet vandets naturlige dynamik og al den biodiversitet, der er knyttet dertil.

Såkaldte temporære vådområder er især vigtige, da vandets dynamik med både oversvømmelse og udtørring hen over et år er vigtigt for mange arter.

Her er der også mange regler og forhold man skal være opmærksom på, så det arbejde skal ske i samarbejde med myndigheder og eksperter.

I det meste af Danmark vil skov komme af sig selv. Både på grund af de frø, der allerede er i jorden, men også fordi frø spredes med vind og dyr til nye områder. Selvgroet skov vil altid være meget mere varieret og artsrig end en plantet skov.

Faktisk er brede indre og ydre skovbryn med overgangszoner noget af den allermest artsrige natur, vi har i Danmark.

Giv de store planteædere adgang til at komme ind i skoven, så hjælper de med at holde den lysåben til gavn for rigtig mange andre arter.

I århundreder har landmænd fjernet sten fra markerne for at kunne dyrke jorden. De sten kan du lægge tilbage igen og dermed reetablere et oprindeligt og naturligt landskabselement af stor betydning for insekter, mosser, laver og mange andre arter.

Erosion og ild kan være sværere at ”slippe fri” i det danske landskab, men kontrollerede naturafbrændinger og overfladeskrab er muligheder. Det kan lyde paradoksalt, men det er alt sammen med til at skabe variation, som er et vilkår for mangfoldighed.

Monitorer udviklingen og del dine data og erfaringer - både med fagfæller og offentlighed.

Dine observationer kan du blandt andet registrere i den danske artsdatabase på arter.dk. Vi anbefaler systematisk monitorering, men det kan være dyrt, hvis der skal hyres rådgivere. BioBLitz er en mulighed for at engagere frivillige, som også kan være med til at udbrede kendskabet til projektet.

Husk, at hvis du har med børn og unge at gøre, så tilbyder Vildmarken undervisningsmaterialer om natur og biodiversitet!